Tiden flyver og går i stå på samme tid

Ja tænk sig en gang at tiden flyver og så alligevel ikke. Hver gang jeg kigger på Simon tænker jeg at tiden virkelig bare er fløjet afsted, synes det var igår jeg var gravid med ham og at det er imorgen jeg føder - graviditeten er så 2 år siden og fødslen er først 2 år om ca. 3 mdr..
Men når jeg kigger på den nye graviditet synes jeg bare det går ALT for langsomt, og så alligevel ikke, nyder virkelig denne graviditet, da den er stil modsat den med Simon. Jeg er ikke nær så dårlig og har det faktisk okay, men alligevel går jeg spændt og venter på nakkefoldsscanningen, som jeg er ret bange for og så de første spark, føler nemlig lidt jeg skal igennem det hele på ny, det som om jeg i øjeblikket har glemt det hele, men husker alligevel alt :) ja det hele er underligt. Og tænk sig, min lille baby, som jo så ikke er så lille alligevel - hurra for selvstændighed ;)! Skal til at være STOREBROR! Hvordan mon han reagere? Tager han det fint, eller vil der være voldsom jalousi? En ting er sikkert jeg er glad for jeg kan dele det hele med Ronni <3

Og I skal da ikke snydes.